EMNER

Hårdt brug for mobilkraft

fornyelse.

Jens Uggerhøj: En ny gruppe fagpersoner i en bestående virksomhed kan vise sig som en meget frugtbar model.

Jens Uggerhøj: En ny gruppe fagpersoner i en bestående virksomhed kan vise sig som en meget frugtbar model.

NØRRESUNDBY:De imponerende kompetencer i huset skal omsættes i andre brancher og anvendes til at skabe nye produkter og nye koncepter inden for alt fra haveredskaber til biludstyr. Den melding kommer fra Jens Uggerhøj med erhvervsrådgiverfirmaet Uconnect. Han har en baggrund som sælger i det hedengangne, sydkoreanske mobilfirma Maxon og fire år som teknologiattache ved den danske ambassade i Tokyo, en nærmest global erfaringsbase inden for elektronik og telekommunikation. - Jeg synes grundlæggende, at de initiativer man har bragt i spil på Motorola - jagt på nye investorer, tilskyndelse til at danne nye firmaer - er gode og rigtige. Men samtidig er de for traditionelle, og med den samlede kompetence på virksomheden i Nørresundby, så er der basis for noget mere, som kan komme flere til gode, siger Jens Uggerhøj. Han vil først og fremmest opfordre til, at de mange udviklingsfolk i deres opsigelsesperiode får afprøvet, hvad deres kompetencer kan bruges til i andre virksomheder uden for den snævre telekommunikationsverden. - Det er jo folk, der kan se muligheder for at udnytte de teknologiske spidskompetencer i andre sammenhænge end lige mobiltelefoner. Tænk hvad der kan komme ud af at sende tre-fire mand kommer ud i å en mere traditionel, nordjysk virksomhed og se på, hvad mobilteknologien kan gøre for andre produkter, ivrer Jens Uggerhøj. Han tænker sig, at ingeniørerne og de andre udviklingsfolk stiller sig gratis til rådighed for virksomhederne i en periode, hvor de stadig får løn fra Motorola. - Tænk lige, hvilken fantastisk chance, situationen rummer for at koble højkompetente udviklingsfolk på helt nye brancher. Det skal vi da få det bedste ud af. De fleste har alligevel været ansat som lønmodtagere så længe, at de ikke lige har mod på at starte eget firma. Synergien mellem en bestående virksomhed og en helt ny gruppe fagpersoner kan vise sig være utroligt udbytterig.