- Hårdt men godt at være ny sygeplejerske

Holdet, der blev færdige i januar, mødtes igen i går og fortalte hinanden om deres nye arbejdsliv.

METTE TØLBØLL, studievejleder på VIA University College, ville gerne have svar på, om der var noget skolen kunne have gjort bedre for at ruste sygeplejerskerne til deres nye job. Hun fik nogle konkrete forslag med sig hjem, men mest ros.

METTE TØLBØLL, studievejleder på VIA University College, ville gerne have svar på, om der var noget skolen kunne have gjort bedre for at ruste sygeplejerskerne til deres nye job. Hun fik nogle konkrete forslag med sig hjem, men mest ros.

Det er hårdt, rigtig hårdt endda, at starte i job som nyuddannet sygeplejerske. I begyndelsen kan det nogle gange se helt håbløst ud, men nu, otte måneder senere, er det hold, der fik deres eksamen fra sygeplejerskeuddannelsen i Thisted i januar, alle sammen rigtig glade for deres job. Det fremgik tydeligt af det evalueringsmøde, som VIA University College i går havde indkaldt til på skolen i Thisted. Det er første gang, sygeplejerskeskolen i Thisted og Viborg inviterer de nyuddannede sygeplejersker til sådan en rundbordssamtale. Formålet var dels at høre, om dimittenderne fra januar er kommet godt i gang på arbejdsmarkedet og dels, om der er noget, skolen kunne have gjort bedre for at klæde dem på til deres nye job. Hele ti ud af de 12, der afsluttede uddannelsen i Thisted i januar, havde taget imod indbydelsen og mødte op til pizza, kaffe og en snak. Fra skolen deltog uddannelseschef Kirsten Bjerg, koordinator Margit Bjørnholt og studievejleder Mette Tølbøll. Desuden deltog Helle Kanstrup fra Dansk Sygeplejeråd. Man kan godt Alle de 12 på holdet fik hurtigt job, mange af dem på Sygehus Thy-Mors i Thisted. En enkelt arbejder på det tidligere kommunehospital i Århus, en anden på Aalborg Sygehus, og de to, der ikke kunne deltage, bor og arbejder længere væk. Anna-Karina Madsen fik først job på sygehuset i Thisted, men arbejder nu på Herning Sygehus' medicinske afdeling. - Det var svært og hårdt at få ny arbejdsplads to gange, mens man stadig er så ny i faget. I begyndelsen var det ren overlevelse, men efterhånden begynder man at tro lidt mere på sig selv og finder ud af, at man kan godt, fortalte hun i går. Ned på 32 timer Karina Schuster arbejder på afdeling K1 på sygehuset i Thisted. - Jeg arbejder i treholds skift, og det har været rigtig hårdt. Jeg kan ikke finde ud af at sove i forbindelse med nattevagter. Derfor har jeg ønsket at komme ned på 32 timer på dag- og aftenskift. De fleste på min afdeling er på 32 timer, fordi det er for hårdt med 37 timer, fortalte hun. - Det kan da ikke passe, at arbejdet skal være så hårdt, at man ikke kan holde til at arbejde 37 timer, indskød Mette Jensen, som selv synes, at hun har nok at se til i sit job på medicinsk afdeling M5 i Thisted. - Det er i hvert fald uhensigtsmæssigt, at det er de nye, der får treholds skiftene. Jeg havde en tid, hvor jeg overvejede, om jeg overhovedet skulle være i det her fag. Alt var kaos i begyndelsen. Men nu begynder det at falde på plads, og det giver lidt mere ro. Nu er jeg rigtig glad for at være sygeplejerske, og jeg synes, at vi har et rigtig godt grundlag med os fra uddannelsen, fastslog Karina Schuster. Tankerne holder ikke fri Flere nævnte, at de har svært ved at få arbejdet ud af tankerne, når de kommer hjem. Det gælder dog ikke Dorte Kristensen, der har fået arbejde inden for psykiatrien i Bostedet Algade i Koldby. - Jeg bruger mig selv rigtig meget i de 28 timer, jeg er på arbejde hver uge, men når jeg går hjem, så siger jeg til mig selv, at nu tager de andre over. Jeg har ikke lyst til at udbrænde, for jeg er så glad for mit arbejde og kan se muligheder for de beboere, der er på stedet, fortalte hun. Dorte Kristensen rådede sine tidligere medstuderende til at bruge deres kolleger til at få snakket tingene igennem, for så er det måske nemmere at lægge arbejdet fra sig, når man går hjem. Svært at møde døden Tatiana Jensen, der bor i Brovst og arbejder på intensivafdelingen på Aalborg Sygehus, må ofte forholde sig til døden på sit arbejde. - Det tager hårdt på mig, men man lærer nok at håndtere de svære situationer efterhånden. Den første gang, hvor det bliver sagt, at der ikke er mere at gøre, og man slukker for respiratoren og ser, hvordan blodtrykket hurtigt falder, og patienten dør, det er hårdt. Men mine kolleger er utrolig søde til at spørge, hvordan jeg har det. Jeg er meget glad for at være på afdelingen, understregede hun. Anna-Karina Madsen supplerede: - Vi har mange gamle mennesker, og de dør ind ad en kant. I begyndelsen syntes jeg, at jeg skulle redde dem alle sammen, og at det var mig, der kunne gøre en forskel. Men mine kolleger prøver at sige til mig, at engang imellem er det ok, at en patient dør, og det er sådan, det skal være.