Hårdtslående aalborgenser

SÆBY:En 28-årig aalborgenser blev natten til søndag sigtet for vold mod en 16-årig ung mand fra Sæby. De to var kommet i klammeri på Pizza og Kebab i Vestergade i Sæby, og det resulterede i, at den 16-årige fik en knytnæve i ansigtet. Han anmeldte modparten for vold. Politiet fandt et par timer senere den 28-årige på en anden af Sæbys etablissementer, Lanternen. Den 16-årige slap fra overfaldet med et blåt øje.