Haas hyrer 21-årig russer som ny Formel 1-kører

Haas har fundet den ene af Formel 1-holdets to kørere i 2021. Valget er faldet på Nikita Mazepin.

SAKHIR:Haas har ansat Nikita Mazepin som Formel 1-kører på en flerårig kontrakt fra 2021. Det oplyser det amerikanske hold tirsdag på sin hjemmeside.

Tidligere på sæsonen meddelte Haas, at Kevin Magnussen og Romain Grosjean ikke skal køre for holdet til næste år.

Derfor var det også ventet, at Haas ville melde afløserne ud for de to rutinerede kørere.

Mazepin kører i øjeblikket i Formel 2, som betragtes som en rugekasse for Formel 1. Mazepin er nummer tre i den aktuelle Formel 2-stilling.

- At blive en Formel 1-kører er en drøm, der bliver til virkelighed for mig, siger Mazepin til holdets hjemmeside.

Mick Schumacher, søn til Michael Schumacher, er nævnt som den anden mulige kører for Haas-holdet. Mick Schumacher fører lige nu i den samlede Formel 2-stilling.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.