Hackere kan gøre din bil livsfarlig

Trafik. Jo mere fyldt med smarte apparater din bil er, des mere udsat er du for, at hackere tager med på køreturen.

Tyve behøver ikke længere at være fysisk til stede ved din bil for at bryde ind. I nyere biler kan de gøre det via bilens computersystem, som hele tiden bliver mere og mere avanceret i nye biler. Foto: Iris/Scanpix <i>Scanpix Denmark</i>

Tyve behøver ikke længere at være fysisk til stede ved din bil for at bryde ind. I nyere biler kan de gøre det via bilens computersystem, som hele tiden bliver mere og mere avanceret i nye biler. Foto: Iris/Scanpix Scanpix Denmark

HELE LANDET: Eksperter vurderer, at en ny Mercedes Benz i S-klassen rummer flere linjer kode, end en Boeing 767 gjorde, da den kom frem. De nye, smarte biltyper giver bilisten en lang række fordele, men den omfattende brug af computerteknologi betyder også, at den moderne bil kan blive et nyt mål for cyberangreb, som vi tidligere kun har set rettet mod computere, tablets og mobiler, skriver magasinet Alt om Data.

De nye bilcomputere styrer elektroniske systemer til bremser, styretøj, benzinindsprøjtning, lys og meget mere, og det er alt sammen funktioner, en bilhacker ville kunne pille ved med katastrofale følger.

Ikke ude i fremtiden

Dertil kommer risikoen ved alle de andre informationer og data, som bilen løbende indsamler såsom informationer om, hvor den har kørt, hvor den har holdt osv. - data som en bilhacker også ville kunne indsamle.

Hacking af biler er ikke ren spekulation og fremtidstrusler. På internettet findes allerede et simpelt program ved navn ”CarShark”, som hackere kan downloade til deres laptop og bruge til at tiltvinge sig adgang til bilers computere.

Flere eksperter mener ifølge Alt om Data, at bilhacking de kommende år vil blive en langt mere alvorlig trussel.

/BLM/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.