Hackere rammer Borger.dk og stjæler oplysninger om tusinder

Borger.dk er blevet ramt af et hackerangreb hos en underleverandør. Persondata på over 3000 er taget

Hackere har stjålet persondata fra over 3000 personer, der havde deltaget i en brugerundersøgelse på Borger.dk. Foto: Steve Marcus/Reuters

Hackere har stjålet persondata fra over 3000 personer, der havde deltaget i en brugerundersøgelse på Borger.dk. Foto: Steve Marcus/Reuters

DANMARK:Borger.dk er blevet hacket. Det har ført til, at blandt andet personoplysninger og mailadresser for 3098 personer, der har deltaget i en brugerundersøgelse, er blevet stjålet.

Det skriver Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelelse.

- Borger.dk har i slutningen af 2017 fået foretaget en brugertilfredshedsundersøgelse. Mailadresser og borgernes besvarelser er blevet tilgået og downloadet uberettiget af hackere, skriver Digitaliseringsstyrelsen.

Brugerundersøgelsen var udliciteret til selskabet Peytz og Co., der igen havde brugt underleverandøren Typeform.

- Typeform har dermed været i besiddelse af data fra denne undersøgelse, og der har efterfølgende været uautoriseret adgang til deres servere, hvorfra der er blevet downloadet en kopi af backup-data, skriver Digitaliseringsstyrelsen.

Hullet hos Typeform blev lukket så snart det blev opdaget og data er slettet hos både dem og Peytz og Co.

- Digitaliseringsstyrelsen har orienteret alle berørte personer per mail, herunder om risikoen for phishing og lignende per mail. Datatilsynet er ligeledes blevet underrettet om bruddet, skriver Digitaliseringsstyrelsen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden