Forskning

Hader du din chef, så se her

Empatimeditation en helt ny disciplin, der kan afhjælpe problemet, mener forskere fra universitet i Wisconsin

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

VERDEN: Ryger du op i det røde felt, fordi du føler din chef, din kæreste, kone eller nabo opfører sig åndsvagt.

Så er det måske på tide at udøve lidt træning i empati - evnen til at genkende og forstå en andens følelser.

Og det at føle empati for en person, du måske ikke lige i situationen bryder dig alverden om, det kan faktisk læres.

Det mener forskerne bag en ny undersøgelse fra Center for Investigating Healthy Minds ved Waisman Center of the University of Wisconsin-Madison, skriver alive.dk.

Træn din medfølelse

Eksperimentet, som forskerne udsatte deltagerne i undersøgelsen for, gik ifølge alive.dk ud på at forsøge at træne dem op i medfølelse over for personer, de egentlig ikke brød sig om. Selve øvelserne kaldte forskerne for ”empatimeditation”, skriver hjemmesiden iVillage.com.

Øvelsen går ud på, at du skal forestille dig, at en af de personer, du ikke kan lide, er i nød. Så skal du fremkalde et ønske om, at det må gå denne person meget bedre.

Og det er bestemt ikke nogen let øvelse, for det er meget lettere at droppe de gode tanker omkring personen.

Et dejligt liv

Derfor er der et mantra, du skal messe, hvis du er ved at få lyst til at gøre personen ondt.

Begynd at repetere ”Må du blive fri for lidelse. Må du blive lykkelig. Må du have et dejligt liv”, skriver iVillage.com.

I eksperimentet deltog også en kontrolgruppe, som modtog såkaldt kognitiv terapi med henblik på at fremme samme form for medfølelse.

Da alle deltagerne til slut blev testet i deres velvilje til at hjælpe folk, de aldrig havde mødt før, var det dem, der havde trænet empatimeditation, der viste sig mest villige til at hjælpe.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden