Hader VK nordjyder?

Er det ikke tudetosset at låne penge for at få mindre velfærd?

For det er det, Lars Løkke nu bliver tvunget til. Først vedtager VKO, at dagpengeperioden skal være to år fra juli næste år. Så fordobler de den periode, som skal gå, før den ledige har genoptjent ret til dagpenge. Mulighederne for at få omskoling eller efteruddannelse er blevet voldsomt forringet. Endelig har VKO vedtaget at fjerne efterlønnen for at spare 18 milliarder kroner. Men de store besparelser vil tværtimod blive spist op af udgifterne indtil flere gange. Den farlige cocktail ser således ud: Afskaffer man efterlønnen, vil bidragene blive betalt tilbage næste år. Det kan løbe op i hele 33 milliarder kroner. Samtidig stopper folk med at indbetale til en efterløn, de ikke længere har ret til. Det vil banke et hul i statskassen på mindst 40 milliarder kroner. Altså koster det 22 milliarder for at spare 18 milliarder. Er det virkelig en god forretning? Men de dårlige nyheder stopper slet ikke her. For vi ved, at danskerne generelt ikke vil bruge de udbetalte efterlønspenge til forbrug og dermed fremme væksten (Ugebrevet A4, 8.9.11.). De vil spare op på skattebegunstigede pensionsordninger. Det kommer til at koste et yderligere antal milliarder, ingen ved hvor mange. Og vi kan fortsætte: Besparelserne fra efterlønnen kan kun hives hjem, hvis man også forhindrer folk i at modtage dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp eller førtidspension. For hvis folk ikke kan få efterløn, så skal de have andre offentlige ydelser. Mens efterlønnen var en "billig" ydelse for statskassen, så er de andre ikke. Kontanthjælp og førtidspension er sociale ydelser og dermed 100 pct. offentligt betalt. For staten er det dyrere at udbetale kontanthjælp og pension end efterløn. Seniorførtidspensionen er i bedste fald en vits. Den er ikke mere socialt fair end efterlønnen eller den eksisterende førtidspension. Kriterierne for førtidspension og seniorførtidspension bliver helt de samme. Seniorførtidspension får man ikke på lempeligere vilkår, men man har da garanti for et afslag inden et halvt år. Jeg beklager, at jeg ikke kan gøre rede for, hvor mange penge, der er ude og svømme. Det kommer an på så mange faktorer, som først vil blive kendt, hvis ændringerne træder i kraft. Og det vil blive rystende forhold for os alle. Det koster mange penge at afvikle velfærden, og regeringen vil simpelthen være tvunget til at låne til at gennemføre manøvren. Det rammer en tyk pæl gennem myten om, at borgerlige regeringer opfører sig mest ansvarligt økonomisk. For vi glemmer da heller ikke underskuddet på næste års finanslov på 85 milliarder, vel? For de skal lægges oven i de udgifter, jeg har tegnet en skitse af her. Ikke mindst ser det ud, som om regeringen især hader nordjyder. For det er her, cocktailen vil ramme hårdest og flest personer. Hen ved 116.000 nordjyder må se frem til ingen eller lavere efterløn fra næste år, hvis ændringerne bliver stemt igennem. De 60-årige ledige kan ikke få efterløn, mens nogle nedslidte måske kan få pension. Andre må bare bide tænderne sammen og fortsætte. Andre, ca. 2600 ledige nordjyder, vil 1. juli næste år have gået ledige to år eller mere. Så bliver der lukket for understøttelsen. I stedet kan de måske få kontanthjælp, men det er ikke sikkert. Det afhænger af en ægtefælles indkomst. Og har man eventuelt bil og hus, så er der intet at hente. Mange vil således opleve, hvordan deres indkomst falder fra 15.-20.000 til nul fra dag til dag. Så hvorfor har vi ikke råd til efterløn, når der koster så mange penge at afskaffe den? Hvorfor skal ledige lønmodtagere udstødes? De svar har Socialdemokratiet ikke, for det er galskab. I stedet ønsker vi at bevare efterlønnen og folkepensionen efter den model, vi vedtog i velfærdsforliget fra 2006. Vi vil sikre lønmodtagerne tryghed i alle aldre, men først vil vi yde de ledige hurtig udrykning efter valget. Vi vil først indføre et opsamlingsår, så ingen ledige ryger ud af dagpengesystemet. Kravet er blot, at de skal være parat til at tage et jobtilbud eller en uddannelse. Imens skal arbejdsmarkedets parter og det offentlige aftale et intelligent dagpengesystem, der motiverer folk til at komme tilbage i job, men som yder dem tryghed og mulighed for omskoling. Med flere investeringer vil vi skabe ny job, så vi får et selvbærende opsving. Vi vil bruge erfaringerne fra 1990"erne. Succesen var at bruge dagpengesystemet til at aktivere de ledige til reelle arbejdspladser i stedet for at yde en passiv forsørgelse. Vi skal nu have trygheden tilbage. Vi skal stå sammen om at arbejde og producere os ud af krisen. Den borgerlige model virker ikke, så der er kun én vej.