Litteratur

Hadsunds jubilæumsbog er blevet godt modtaget

HADSUND:Der er blevet taget godt imod bogen "Hadsund- en by bliver til", som forleden blev udgivet i forbindelse med Hadsunds 150 års by-jubilæum. - Men de har jo heller ikke læst den endnu, smiler en af forfatterne Heino Wessel Hansen, der i går udleverede bestilte bøger på museet. Han glædede sig dog over, at havde hørt fra én, der faktisk har læst bogen og som har rost den får både at være interessant og for at være skrevet godt. Museumsinspektør Lise Andersen, der er anden af de tre forfattere - den tredje er Erling Gammelmark - supplerer med en bemærkning om, at folk jo gerne vil være flinke, men inderst inde er de vist godt tilfredse med både bog og modtagelse. Ser ud som den skal Heino Wessel Hansen har noteret sig, at bogens udseende og format har vakt tilfredshed og fortæller, at forfatterne da også har arbejdet udfra, hvordan de gerne så det endelige resultat. Dengang var bogen ganske vist på 250 sider imod de 283, der blev det endelige resultat. Men det skyldes, at den indeholder det, som forfatterne synes, der skal med at både tekst, billeder og kort - og at der ikke var tid til at forkorte den. - Det tager jo tid, hvis det skal gøres ordentligt, siger Heino Hansen og slår fast. - Hvis vi ville aflevere et ordentlig stykke arbejde, så havde vi ikke noget valg, siger han og glæder sig over, at hovedsponsoren Danske bank var med på udvidelsen i forhold til det planlagte. Historien sat på skrift Han siger også, at mange er tilfredse med, at der er skrevet noget om Hadsund, men Lise Andersen er alligevel spændt på, hvordan reaktionerne bliver, når bogen er læst. - Vi har jo ikke så meget vægtet anekdoterne, men sat skrift på historien, som den var. Det er er lidt svær balancegang, siger hun. Anekdoter eller ej, så sætter bogens beskrivelser af byens forhold til sine sydlige og nordlige naboer nutidens kommunalstruktur debat i perspektiv og den giver læserne mulighed for ar erkundige sig om, at nutidens flytten rundt på skoler er helt udramatiske i forhold til dengang, hvor dagens kaffebordsvært, Christen Henrichsen var involveret i bestræbelserne på at få flyttet den daværende skole i Søndergårde helt ind til Hadsund.