Hanstholm

Hæder til auktionsmester

Jes Holm Sørensen.Foto: Peter Mørk

Jes Holm Sørensen.Foto: Peter Mørk

HÆDER:Hanstholms Auktionsmester, Jes Holm Sørensen, har modtaget Årets Aquamanilepris, der består af en graveret akvamanile-medalje i bronze samt prisopslag. Randi Holler, formand for Havneforum, overrakte prisen i forbindelse med Hanstholm Havneforums generalforsamling. Prisen tildeles den borger, som under en eller anden form, gennem et positivt virke, har givet Hanstholm en positiv omtale, der bemærkes såvel i lokalsamfundet som ude i verden. Jes Holm Sørensen får prisen, fordi han er engageret og målrettet og en aktiv og visionær erhvervsmand. Som auktionsmester har Jes Holm Sørensen medvirket til at gøre fiskeauktionen både eventyragtig og legendarisk, og den fortæller både spændende og dragende historier, som tiltrækker alle typer medier - fjernsyn, aviser og filmfolk - fordi Hanstholm Fiskeauktion er så stærk i sit udtryk og er så autentisk. Hædersprisen er tidligere uddelt til blandt andre dronning Margrethe, da kongeskibet gæstede Hanstholm Havn, og landets dronning modtog prisen i en sølvudgave.