Hæder til badmintonspillere

Vagn Sandersen fik mindelegat - og Karin Janum prisen som årets ungdomstræner

Karin Janum og Vagn Sandersen hædret i DBF Nordjylland.

Karin Janum og Vagn Sandersen hædret i DBF Nordjylland.

Ved repræsentantskabsmødet i DBF Nordjylland blev Vagn Sandersen hædret med Jørn Møller Jørgensen"s mindelegat for hans store indsats for Nordjyllands Badmintonkreds. I en alder af 72 år er han stadig et stort aktiv for badmintonsporten i Støvring. Han træner et ungdomshold og et motionisthold, samtidig med at han selv spiller fire-fem timer om ugen. Karin Janum fik prisen som årets ungdomstræner. Støvring Badminton kan uden sammenligning fremvise det højeste antal ungdomsspillere under 12 år i hele Nordjylland, og dette har Karin en meget stor andel i. Hun har i vinterens løb stået i spidsen for tre af klubbens ungdomshold, hvor et af disse faktisk består af 42 spillere i alderen 9-10 år.