EMNER

Hæder til chauffør i Nørager

Kåret som årets ITD-medarbejder blandt 6.500 kollegaer i Danmark.

Som årets ITD-medarbejder fik Brian Svendsen ud over et diplom også overrakt et rejsegavekort på 5.000 kr. Her flankeret af formanden for Folketingets Trafikudvalg, Flemming Damgaard Larsen (V), og ITD's adm. direktør Jens I. Petersen (tv).

Chauffør Brian Svendsen fra Jysk Svinetransport A/S i Nørager er netop på årsmødet i brancheforeningen ITD - International Transport Danmark, blevet kåret som årets ITD-medarbejder. Jysk Svinetransport havde som arbejdsgiver indstillet ham til prisen, fordi han efter fusionen mellem syv vognmandsfirmaer til Jysk Svinetranssport tilbage i 2005 altid er meget positiv og møder dagens udfordringer med et beundringsværdigt overskud og gå-på-mod. Han er ifølge direktør Ole Jensen samtidigt fagligt meget kompetent og viger ikke fra svære opgaver. Han får dem samtidigt løst professionelt og selvstændigt. Kåringen til Årets ITD-medarbejder blev ledsaget af et diplom og et rejsegavekort på 5.000 kroner, der blev overrakt af formanden for Folketingets Trafikudvalg, Flemming Damgaard Larsen (V), i samarbejde med ITD's administrerende direktør Jens I. Petersen.