Hæder til en ildsjæl

Invalidepensionist har overskud til andre

AALBORG:- Jeg sidder på en bænk i storcentret. Jeg er helt rystet. Man ja tak. Jeg vil gerne. Sådan omtrent lød den ene halvdel af samtalen, da invalidepensionist Jeanette Richeter fra Gug forleden blev ringet op af en repræsentant for Christian Den Fjerdes Laug. Han kunne fortælle, at Jeanette Richter var indstillet til at blive optaget i lauget og ville høre, om hun var interesseret. Det var hun, og forleden blev Jeanette Richter så ved laugsforsamlingen optaget efter alle spillets regler. Tilmed blev hun tildelt Christian Den Fjerdes Laugs Hæderspris 2004 for - trods sit eget handicap - at udføre et stort og uegennyttigt arbejde for andre handicappede gennem foreningen D.U.H. - De Usynlige Handicap. Stolt og rørt - Jeg kendte ikke meget til lauget og troede, at det kun var for mænd. Men jeg er meget stolt over, at jeg blev optaget og meget rørt over, at de andre medlemmer af foreningen har indstillet mig, siger det splinterny medlem af lauget. Hun har selv oprettet De Usynlige Handicap for godt et år siden og betegnes af andre som en ildsjæl. - I stedet for at sætte sig hen i et hjørne og have ondt af sig selv, gør hun en masse for andre, siger et af foreningens 20 medlemmer, Bjarne Houmann fra Svenstrup. 37-årige Jeanette Richters liv tog en dramatisk drejning, da hun 17 år gammel fik et lift på motorcykel af en kammerat. Han døde, mens forbipasserende reddede Jeanette Richters liv med førstehjælp. Ulykken gjorde hende så invalid, at hun i dag får højeste invalidepension. Men hun ønsker sig ikke nogen anden skæbne. Formet af ulykke - Ulykken har formet mig, og mine kroniske smerter gør mig til den jeg er. Jeg har et godt liv. Jeg ryger da også ned i et hul nogen gange, men jeg har en mand, der både sparker til mig, og holder hånden under mig. Jeanette Richter har fuldt ud forliget sig med sin skæbne og formår samtidig at se de lyse sider. - Ulykken har gjort, at mine børn har deres mor hjemme. Selv om jeg har liggedage, kan jeg jo godt lytte, snakke og hjæpe med lektierne. Jeanette og Jesper Richters hjem er tit samlingspunkt for mange børn og unge. - Vi ved aldrig, om vi bliver 3, 5 eller 8 børn til aftensmad. Og vores børns venner og bekendte ved godt, hvor de kan gå hen, hvis de har problemer. Det er dejligt, at det er sådan, synes Jeanette Richter. Friede på skuddag At hun også sætter stor pris på sin mand, fik han synligt bevis for, da det var skuddag forleden. Uden at ane uråd, lod han sig invitere på Jensens Bøfhus, og her faldt Jeanette på knæ foran ham og friede. - Jeg var overhovedet ikke i tvivl. Jeg sagde ja med det samme, beretter Jesper, der allerede nu kan kalde sig ægtemand. De to blev gift på rådhuset i år 2000, men nu skal ægteskabet altså konfirmeres med et kirkeligt bryllup.