EMNER

Hæder til forening og idrætscenter

Vodskov Skytteforening er årets vækstforening og Tornhøj Idrætscenter er årets idrætsfacilitet

Det indbydende Tornhøj Idrætscenter er kåret som årets idrætsfacilitet af DGI Nordjylland. Arkivfoto: Claus Søndberg
Det indbydende Tornhøj Idrætscenter er kåret som årets idrætsfacilitet af DGI Nordjylland. Arkivfoto: Claus Søndberg

VODSKOV: Vodskov Skytteforening er årets vækstforening, og Tornhøj Idrætscenter er årets idrætsfacilitet.

Kåringerne fandt sted på DGI Nordjyllands årsmøde, og det er da også imponerende, hvad der er sket hos de to prisvindere den senere tid.

Begrundelsen for at hædre Vodskov Skytteforening er blandt andet udviklingen fra 10 til 120 medlemmer, renovering af skydeanlæg, flotte resultater og nye tiltag for børn og unge.

Tornhøj Idrætscenter er gået fra at være en gammel skolehal til et moderne idrætscenter, der er indbydende med klatrevægge, caféområde, specielle omklædningsrum og udeområder med mere. Udviklingsarbejde, brugergrupper, halpædagog og ansvar for de unge er også med til at udløse hæderen fra DGI Nordjylland.

Med priserne følger 10.000 kroner og et kunstværk af billedhuggeren Lene Purkær Stefansen, Aalborg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden