Hædres for Dash-indsats

Aalborg 8. december 2007 05:00

{ Efterårets krise hos SAS med tre knuste landingsstel på de nu parkerede Dash 8 Q400-fly blev håndteret flot af SAS Danmarks administrerende direktør, Susanne Larsen. Det vurderer Danske Flyvejournalisters Klub, som nu hædrer hende med ¿Luftfartspokalen 2007¿. - Susanne Larsen gik ikke i skjul, da modgangen var størst. Tværtimod. Hun drog direkte til Aalborg for at støtte passagerer og personale ved det første havari. Hun sendte opmuntrende interne skrivelser til sit personale. Og da det første fly skulle til Hamburg efter fornyet godkendelse, sad hun selv blandt passagerne på første tur, lyder det blandt andet i begrundelsen fra klubbens formand, Ejvind Olesen. Danske Flyvejournalisters Klub giver samtidig tre legater på 10.000 kroner i form af gavekort til en god middag til besætningerne på de tre havarerede fly i Aalborg, Vilnius og Kastrup, så de kan udbygge sammenholdet efter de barske oplevelser. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...