Aalborg

Hædret med rejselegat

HG-elev har fået læreplads og skal nu ud at rejse

Fra venstre uddannelseschef Lone Damgaard Knudsen, legatmodtager Rasmus Frost og afdelingsleder fra Sydbank Søren Rasmussen. Det var Sydbank Fonden, der uddelte legatet

Fra venstre uddannelseschef Lone Damgaard Knudsen, legatmodtager Rasmus Frost og afdelingsleder fra Sydbank Søren Rasmussen. Det var Sydbank Fonden, der uddelte legatet

AALBORG:For Rasmus Frost, der netop har afsluttet sin sidste eksamen på HG, blev fredag mere end en almindelig dimissionsdag.

Dels havde han fået besked på, at Stark gerne ville have ham i lære og dels havde uddannelseschef Lone Damgaard Knudsen indstillet ham til at modtage et rejselegat på 10.000 kroner - en indstilling, der blev fulgt,

Rejselegat gives til en elev med udgangspunkt i kriterierne standpunkt, interesse og entusiasme, og på Aalborg Handelsskole er der ingen tvivl om, at Rasmus på alle måder opfylder alle tre kriterier.

Han har solide faglige og personlige kompetencer og er vellidt blandt både kammerater og lærere.

Han er flittig, møder altid velforberedt op til undervisningen og er meget arbejdsom.

Derudover deltager han aktivt i dialoger og diskussioner på klassen. Rasmus er desuden målrettet og tager gerne imod en udfordring.

I alt kunne 250 elever fejre afslutningen på deres HG-uddannelse fra Aalborg Handelsskole, og traditionen tro fandt dimissionen igen i år sted over tre omgange på skolens to afdelinger på henholdsvis Strandvejen og Langagervej.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.