Hænger på i toppen

Aabybro HK's kvinder i jyllandsserien hænger på i toppen. I weekenden blev det til en sikker sejr på 30-21 over Strandby/Elling.

Aabybro var toneangivende gennem hele kampen. Ved pausen førte holdet 12-9. I begyndelsen af anden halvleg øgede Aabybro til 19-9 og dermed var det hele afgjort, fortæller holdleder Bente Christensen. I kampen fik Strandby/Elling ikke færre end ni straffekast, mens Aabybro ikke fik et eneste. Det finder Bente Christensen påfaldende. Trine Thomsen spillede en god kamp i målet. Pernille Larsen blev topscorer med 11 mål, mens Anja Christensen scorede fem og Gitte Pedersen fire. Marianne Dissing, som var lånt på tredjeholdet, scorede to mål. Med sejren er Aabybro henholdsvis tre og to point efter nummer et og to i rækken. Næste opgave er lørdag på udebane mod Aalborg HK

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Nordjyske sygehuse skal finde 250 millioner kroner i år: Her kan det gå ud over patienters sikkerhed
Luk