Aalborg

Hærværk mod dæk

AALBORG:Hærværksmænd var natten til i går på spil. Med en spids genstand gik det ud over dækkene på en sættevogn med førehus på Tarmvej i Aalborg Øst: Alle 12 dæk var blevet punkteret. I Øgaderne fik en personbil samme behandling. Denne gang var det dog kun to af dækkene, der måtte lade luften for en spids genstand, oplyser vagthavende ved Aalborg Politi, Karl Erik Selgen.