Tyverier

Hærværk mod hund, mens ejeren var i bad

Nyopereret hund blev groft mishandlet, formodentlig af en indbrudstyv

En nyopereret hund af samme race som denne, en shetland sheepdog, er blevet mishandlet groft.Arkivfoto: Michael Bygballe

En nyopereret hund af samme race som denne, en shetland sheepdog, er blevet mishandlet groft.Arkivfoto: Michael Bygballe

BRØNDERSLEV:En hund blev udsat for vold i sit hjem på Dannebrogsgade i Brønderslev fredag ved middagstid.

Hunden af racen shetland sheepdog var netop blevet steriliseret og var hjemme sammen med kvinden i huset, da en ukendt gerningsmand trængte ind på adressen.
Kvinden var netop gået i bad og havde lagt den nyopererede hund i sengen i soveværelset.
- Mens hun er i bad kan hun høre, at døren går og hunden hopper ned fra sengen. Hun hører også noget tumult, fortæller politikommissær Diana Larsen, Brønderslev Politi.
Da kvinden kommer ud fra badet, er gerningsmanden over alle bjerge. Hunden er ilde tilredt, og kan ikke gå. Det viser sig, at ledbåndene i begge bagben er revet over.
- Det er formentlig nogen, der har været på vej ind for at stjæle, der har mishandlet hunden, mener Diana Larsen.
Mishandlingen noteres som hærværk i dette tilfælde, fordi gerningsmanden har beskadiget beboernes ejendom.
Men det betyder ikke, at politiet ser med mildere øjne på det.
- Det er sgu ulækkert. Stakkels hund, siger Diana Larsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.