Nørlev

Hærværk mod skilt

NØRLEV:Ukendte gerningsmænd har hevet et 120x120 cm stort skilt til Eivi Bergmanns Viking Horses op med pæle. Eivi Bergmann har meldt hærværket til politiet. Han er meget forundret over fremgangsmåden. Skiltet stod på privat grund på hjørnet af Grønne Klitvej og Nørlev Strandvej 140. Det er formet som en hestesko som reklame for Viking Horses på Klithusevej 50, hvor man kan ride på islandske heste. Eivi Bergmann oplyser, at han har fået tilladelse til at sætte skiltet op. Nu benytter han et skilt på en trailer, som køres ud om morgenen og ind om aftenen.