Hærværk på kabelskabe

Fjerritslev 27. februar 2003 07:00
FJERRITSLEV: På generalforsamlingen i Netselskabet Fjerritslev Elforsyning beklagede formand Knud Grann, at han desværre også i år var nødt til at nævne hærværk på kabelskabe. Det er specielt lørdag nat, det er blevet en sport at sparke toppen af kabelskabe, så de strømførende klemmerækker er synlige og lette at komme i berøring med. - Hjælp os med at informere om farligheden af en sådan kraftprøve, for det er med livet som indsats, appelerede Knud Grann til forsamlingen. Heldigvis bliver fejlene ofte registreret af de lokale taxavognmænd, men man udsætter man sig selv og andre for en helt unødvendig risiko, og reparationsarbejdet søndag morgen er ikke en gratis fornøjelse for Elforsyningen. nca
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...