Hærværk

Hærværk mod stærekasser - igen

Tidligt torsdag morgen blev der atter begået hærværk mod nordjyske stærekasser

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Martin Damgård

AAYBYBRO:For anden gang på kort tid er der begået hærværk mod to såkaldte stærekasser - faste fotofartmålere - på Aalborgvej ved Aabybro.

Afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen fra Vejdirektoratet fortæller, at hærværksalarmen i en af de to stærekasser lød kl. 05.20 natten til torsdag.

- Nogen har forsøgt at smadre glasset i stærekasserne - med held i den ene og mindre held i den anden, siger hun.

Glasset i stærekasserne var ellers lige blevet skiftet ud efter lignende hærværk, som blev opdaget om morgenen 20. oktober.

Nu skal glasset skiftes igen, og det vil ske hurtigt, understreger Marianne Foldberg Steffensen og bemærker:

- Det er et vigtigt arbejde at få hastigheden ned, også der hvor stærekasserne står.

Hun tror, at hærværket mod stærekasserne vil aftage med tiden.

En række stærekasser andre steder i landet har også været udsat for hærværk den seneste tid, men ikke alle.

Der er opstillet i alt 20 stærekasser rundt om i Danmark i forsøg på at få flere bilister til at overholde fartgrænserne og dermed mindske risikoen for trafikulykker.

Stærekasserne står i vejsiden og fotograferer automatisk bilister, der kører for stærkt. Foto: Martin Damgård

Stærekasserne står i vejsiden og fotograferer automatisk bilister, der kører for stærkt. Foto: Martin Damgård

Bilisterne bliver advaret med skilte om den automatiske fotofartkontrol. Foto: Martin Damgård

Bilisterne bliver advaret med skilte om den automatiske fotofartkontrol. Foto: Martin Damgård

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst