Tyverier

Hærværk ved skøjtebanen

HJØRRING:Ukendte gerningsmændforøvede natten til lørdag hærværk og tyveri mod en container, der blandt andet indeholder udlejningsskøjter, ved Skjøjtebanen på Hjørring Stadion. Gerningsmændene brød ind ved at knuse to ruder i containeren. Indenfor væltede de popcornmaskine, slush-icemaskine og det tomme kasseapparat. Derefter sluttede de med at tømme en pulverslukker ud over hele inventaret, der blandt andet tæller 200 par skøjter. De stjal et musikanlæg. Hjørring Kommune tilkaldte ISS Skadesservice, der lørdag formiddag arbejdede på højtryk på at gøre container og skøjter rene. Kommunens Fritids- og kulturkonsulent, Mogens Larsen, forsikrede på det tidspunkt, at skøjtebanen ville blive klar igentil normal åbningstid. Fredag var der is-disco på skøjtebanen, som var sort af mennesker. Samme arrangement var planlagt til lørdag aften. Politiet hører gerne fra vidner, der har set eller hørt noget til gerningsmændenes hærgen i tidsrummet 00.30-07. 30 natten til lørdag. Hjørring Politi har 96231448.