Hærværksmænd amok: 26 biler har fået dæk skåret op

På et døgn har Midt- og Vestjyllands Politi fået anmeldelse fra 26 bilejere på Mors, hvis biler har fået dækkene skåret op

Arkivfoto

Arkivfoto

NYKØBING:En eller flere hærværksmænd er gået aldeles amok i Nykøbing på Mors i løbet af et døgns tid.

- Indenfor det seneste døgn har vi fået 26 anmeldelser fra bilister i Nykøbing om, at de har fået dækkene på deres biler skåret op, fortæller vagtchef Allan Riis, Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet har reelt kun ganske få spor at gå efter.

Men syv af bilerne holdt parkeret på Faktas parkeringsplads bag butikken i Algade Nykøbing. og Her anråbte en mand mellem kl. 04 til 04.10 to yngre mænd iført mørkt tøj, der løb fra stedet.

- Vi vil meget gerne høre fra folk, der måske skulle have bemærket noget, men de fleste anmeldere har sagt, at de ikke har set eller hørt noget, da det jo er foregået om natten, siger vagtchefen.

Han kalder hærværket usædvanligt omfattende.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4, hvis man skulle have oplysninger i sagen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.