Hærværksmænd slog til mod biler og en pølsevogn

Forskud på nytårsuvæsen med hærværk

Biler 28. december 2007 11:01

Ukendte gerningsmænd har taget forskud på et uvæsen, der normalt forbindes med nytårsaften, nemlig hærværk. To-tre unge mennesker hoppede natten til fredag rundt på en Toyota Corolla, der holdt parkeret i Østergade i Hobro ud for nummer tre. Bilen blev noget ramponeret af den hårde medfart, oplyser Nordjyllands Politi i Hobro. Politiet har intet signalement af gerningsmændene, men hører gerne fra vidner til hærværket. På Nyvej 26 i Hobro er en personbil blevet ridset i venstre side med en skarp genstand. Pølsevognen i Adelgade 28 i Hobro er også blevet vandaliseret. Nogen har smadret et vindue i vognen med en trækile fra juleudsmykningen. Det er formentlig sket natten til torsdag. På Sallingvej i Hobro er en postkasse hos en privat blevet sprængt itu af fyrværkeri. I Rold har nogen skåret et jerngitter til et brændeskur op med en vinkelsliber. Hærværket er sket på Skolegade.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...