Frederikshavn

Hærvejsrute indvies i maj

Hærvejen er forlænget fra Viborg og nordpå

De nye dele af Hærvejsruten bliver godt markeret inden åbningen. Privatfoto
De nye dele af Hærvejsruten bliver godt markeret inden åbningen. Privatfoto

FREDERIKSHAVN: Igennem længere tid har en arbejdsgruppe arbejdet på at forlænge Hærvejsruten fra Viborg og videre nordpå. Selve indvielsen af denne sidste del af ruten bliver weekenden den 24. og 25. maj.

Her i Frederikshavn Kommune har vi valgt at markere indvielsen med en vandretur, fra der hvor stien kommer ind i Frederikshavn Kommune, til den ender ved havnen.

2 dages vandretur

Vi starter turen ved Nymølle og går ad de gamle stier indtil vi når Frederikshavn, hvor det hele slutter med en gudstjeneste i Frederikshavn Kirke.

Da turen er lang, vil den foregå over to dage, hvor der er arrangeret madpakker, overnatning på Danhostel I Frederikshavn, Bon-Fire dinner i Bangsbo Dyrehave lørdag aften, fortællinger undervejs af forskellige guider og transport af oppakning under vandreturen.

Fra arbejdsgruppen bag forlængelse af Hærvejsruten er der lagt meget arbejde i hele turen, og vi håber rigtig mange vil melde sig turen. Turen kræver tilmelding og betaling for transport, mad og overnatning, samt udlevering af en flot vandrestok, som kan bruges på turen. Tilmelding på www.frederikshavn.dk

Se mere på kommunens hjemmeside og kommende opslag i dagspressen. Der foregår også andre tiltag i forbindelse med åbningen i hele regionen. Du kan gå ind på hjemmesiden www.haervej.dk

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden