Hættebilleder skal frem i lyset

KØBENHAVN:Billederne fra den dramatiske politiaktion i Vollsmose for 15 måneder siden, hvor flere personer angiveligt fik trukket hætter over hovedet, skal nu vises frem i Folketingets Retsudvalg. Det har Enhedslistens retsordfører Line Barfod krævet. Politiets Efterretningstjeneste (PET) har hidtil forklaret, at det er ¿normal procedure¿ at anvende en overtræksdragt med hætte. Men RD, der blev anholdt og siden frikendt i Vollsmosesagen fortæller til Information, at det ikke var hætten fra overtræksdragten, de fik over hovedet. En journalist fra Weekendavisen har fortalt, at han har set PET-billeder fra aktionen, der viser nogle hætter, som minder om dem, de anholdte har beskrevet. /ritzau/