Hætteklædte i gang med koben

} FORSTYRRET: Natten til tirsdag forsøgte tre hætteklædte mænd at bryde billetautomaten på DSB-stationen i Brønderslev op med et koben. De tre er optaget på overvågningsvideo, og klokken 00.45 indtog de tre stationen, bevæbnet med et koben. Politiet har ikke fået yderligere signalement af dem, men er interesseret i at høre fra eventuelle vidner. Frastjålet telefon } TYVERI: En 65-årig mand, der tirsdag aften gik i Vestergade i Brønderslev, blev frastjålet sin mobiltelefon. Han gik på det nordlige fortov bag DSB-stationen, og han snakkede i mobiltelefon, da tre unge mænd passerede ham. Der var tale om to mørklødede og en dansk udseende mand. Den ene mørklødede mand greb den ældre mands mobiltelefon, hvorefter de tre stak af.Politiet er interesseret i at høre fra eventuelle vidner, der har set de tre mænd eller kender dem. Ifølge stationsleder HenrikPoulsen var det tæt på at blive til et røveri. } COMPUTER-TYVERI: To komplette edb-anlæg samt et kamera er stjålet fra Hostrup Media, Bredgade 23 i Brønderslev. Tyven er ind via et vindue fra gårdsiden. Kontorerne, hvorfra tyveriet er sket, ligger på første sal.