Hætteklædte mænd gik på rov i bankbokse

Jyske Bank i Hammel har haft besøg af tyve, der brød flere bankbokse op. Politiet efterlyser en sort bil.

To mænd med hætter over hovedet og tørklæder for underansigtet har begået indbrud i flere bankbokse i Jyske Banks filial i Hammel.

Indbruddet er sket fredag formiddag, oplyser Østjyllands Politi.

På en eller anden måde var det lykkedes for mændene at komme ned i kælderen under banken, hvor de herefter gik på rov i boksene.

Mændene flygtede i en VW Passat stationcar med AW 20 439 på nummerpladen, og politiet efterlyser vidner, der har set den sorte bil enten før eller efter indbruddet.

Politiet fik anmeldelsen lidt før klokken 10.

Et vidne fortalte politiet, at mændene talte dansk, og at en tredje person var chauffør i bilen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.