Dyr

Hævede trædepuder

Familien Larsen har en otte måneder gammel foxterrier, som bider sig i ben/poter/kløer. Han gnaver virkeligt voldsomt og bider negle, man kan høre det knaser. Når det står på er han vanskelig at aflede. Trædepuderne er store og virker hævede. Jeg har valgt at forkorte brevet og blot koncentrere mig om hans adfærd med at bide/slikke i poterne. Umiddelbart vil jeg tro, at han kløer sig. Hunde kan klø sig på mange måder og blandt andet ved at slikke og bide. Jeg har ofte oplevet hunde, som bider negle fordi det klør i deres klovolde (neglerødder). Blandt andet kan gærsvampeinfektion i klovoldene give kløe. At han er så optaget af at slikke og bide, at han ikke kan afledes kunne skyldes en meget intens kløe. Hos en hund i hans alder kunne meget intens kløe godt skyldes fødemiddel allergi. Jeg vil anbefale, at I kontakter jeres dyrlæge for at få ham undersøgt. Kristian Pedersen Dyrlæge