Brønderslev

Haglvejr sendte bil i grøften

Kør forsigtigt, opfordrer indsatsleder efter uheld på motorvej E39 torsdag aften

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

BRØNDERSLEV:Torsdag eftermiddag brød regnen ud over det nordjyske. Ved Brønderslev slog nedbøren over i hagl, og det var sandsynligvis det glatte føre, der gjorde, at en 36-årig mand fra Brønderslev kl. ca. 17.45 mistede herredømmet over sin bil på motorvej E39 ved afkørsel Brønderslev S.

- Blisten kom kørende i anden vognbane mod nord. På grund af det glatte føre mistede han herredømmet og ramte midterautoværnet. Herefter ramte han bagskærmen på en forankørende tysk bil, og kørte selv i grøften, fortæller vagtchef Michael Elkjær fra Nordjyllands Politi.

Opfordring: Pas på

Den 36-årige mand kom ikke til skade. Der var således kun materielle skader i forbindelse med uheldet.

Beredskabet i Brønderslev Kommune hjalp til med afspærring og oprydning på stedet.

- Man skal være opmærksom i sådan et vejr. Vi kan kun opfordre bilisterne til at køre ordentligt og passe på, lyder det fra indsatsleder Torben Karstenskov fra Beredskabet i Brønderslev.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.