Hajerne kan kun overraske

ADH’s nye cheftræner, Robert Gertsen, forventer ikke point søndag mod Viborg

Robert Gertsen står for første gang i spidsen for Aalborg DH, når nordjyderne søndag møder Viborg HK.Foto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Robert Gertsen står for første gang i spidsen for Aalborg DH, når nordjyderne søndag møder Viborg HK.Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

AALBORG:Det er lige på og hårdt, når Aalborg DH’s nye cheftræner Robert Gertsen søndag har sin første kamp i spidsen for det nordjyske bundhold.

Det er nemlig de mangfoldige danske mestre, og aktuelle tophold Viborg HK der venter, endda på udebane.

En barsk start for hajerne, der inden ligaen genoptages efter EM- og julepause svømmer rundt lige over nedrykningsstregen.

- Vi kun kan overraske i de kampe. Så der er ikke så stort pres på os. Vi skal bruge kampene til at blive spillet ind og få gjort os skarpe, lyder det fra Robert Gertsen.

På trænerbænken får han selskab af den nye assistent Tanja Logvin, der er tilbage i Aalborg DH efter senest at have været spillende træner i Vendsyssel Håndbold.

Yderst smal trup

Til søndagens kamp mod Viborg har trænerteamet ti spillere fra ligatruppen til rådighed og skal derfor bruge spillere fra ungdomsafdelingen og andetholdet for at få enderne til at mødes i Viborg.

Dzenita Bajic er ude med en akillesseneskade, mens Maria Olsson er eneste keeper fra liga-truppen, der er klar til kamp.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.