Hal får milliongaranti
Energiinvesteringer blev rost af byrådet
BLENSTRUP: Repræsentanter for Blenstrup Hallen kunne forleden i byrådssalen glæde sig over, at politikerne uden forbehold udstedte en kommunal garanti på 2,2 mio. kr. til hallens planlagte energiinvesteringer.
Der fulgte oven i købet ros med:
- Som regel i denne slags ansøgninger skal kommunen også betale noget af lånet, men det her projekt er faktisk selvfinansierende, sagde borgmester Anny Winther (V) og tilføjede:
- Egentlig kunne dette projekt også høre under vores fælles pulje, men de holder det udenfor, og så er der jo det flere penge til andre haller.
Formanden for kultur- og fritidsudvalget, Lene Aalestrup (K), roste også Blenstrup Hallen:
- De tror på det. Og det gør vi jo også.
Hallens lån på 2,2 mio. kr. skal bruges på at isolere og forny tag for 1,12 mio. kr., opsætte solceller for 780.000 kr. og skifte til LED-lys for 220.000 kr.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.