Skolevæsen

Hal-Poul har holdt længst ud

Stop efter 33 år som inspektør i Højenehallen

HJØRRING:Det er en kendt sag, at svømmebadet i Højenehallen er slidt ned. Det samme er halinspektøren igennem 33 år, Poul Sørensen, der døjer med sine hofter. Om få dage stopper den snart 63-årige inspektør, der kan skilte med, at han er den halinspektør i kommunen, der har holdt længst. Hvem, der skal efterfølge Poul Sørensen, er endnu ikke fastlagt. Ansøgningsfristen udløber på torsdag, og indtil nu har 15 lagt billet ind på stillingen. Som halinspektør kommer man i kontakt med masser af mennesker, og siden Højenehallens indvielse i begyndelsen af 1974 har den også været at betragte som områdets forsamlingshus. Uden at forklejne andre er han nok den mest kendte borger i Hjørrings nordlige bydel. Han er på hat med stort set alle, og med sit humør er han altid klar til en lille snak, eller et vink fra sit uundværlige befordringsmiddel: Cyklen. Først og fremmest har han haft med skolebørn og idrætsfolk at gøre. I dagtimerne har det været børnene fra Højene Skole, for så hen på eftermiddagen at blive overtaget af idrætsfolket. De handicappede Dem, Poul Sørensen mest har sat pris på, er dem fra Hjørring Handicap Idræt, der hver mandag eftermiddag i fire timer har invaderet hallen, og bagefter cafeteriet: - De er så åbenhjertige og hyggelige, siger Poul Sørensen. De er også nemme at gøre tilfredse, for de brokker sig ikke. Blandt andet kendte jeg en mand, som jeg til sidst kaldte ”Borgmesteren i Hirtshals”. Han kom altid hen til mig og fortalte om Hirtshals, hvor han boede. - Der var også én, der hed Per. Han gik altid med piben i munden. Selv i saunaen havde han den med, siger Hal-Poul, som han kaldes. Selv om Poul Sørensen er kendt for sit rolige gemyt, er det ind imellem nødvendigt at skrue bissen på. Det er ikke altid, han har været venner med især senior-fodboldspillerne. De kunne finde på at kaste rundt med fodboldstøvlerne i omklædningsrummet. Ja, sågar er der dem, der har vasket støvlerne inde under bruseren, så jord lå tilbage. - Der har jeg tit tænkt på at lade skidtet ligge til næste dag, men det gør man jo ikke, siger Poul Sørensen, der mener, det at være halinspektør har noget med livsstil at gøre: - Især i begyndelsen var det et job, hvor man næsten var i hallen hele tiden. Sådan er det ikke nu, for selv om vi har åbent ca. 90 timer om ugen, skal jeg kun være her i de 37. Det er der mange, der ikke forstår. Noget at det vigtigste i ens arbejde er at gøre klar til brugerne, siger Poul Sørensen, der i tidens løb har været med til mange fester, som Højenehallen var kendt for. En fadæse Den første husker han, som var den i går. Han skulle selv stå for indkøb og madlavning, som han havde én til et klare. Der kom 500 mennesker til festen, men han glemte at kræve op. Han blev først klar over sin fadæse, da festen var godt i gang. Så der var ikke andet for end at gå rundt til hver enkelt og kræve op, også mellem de dansende: - Jeg havde heldigvis en kammerat til at hjælpe mig. Men det var et mareridt og en dumhed fra min side. Han er kendt for at kunne snakke med alle og mener, at det har noget med hans gamle profession at gøre. I 15 år havde han egen frisørforretning i Stokbrogade. Her fik han mennesker tæt ind på livet gennem sit fag, og det mener han er én af årsagerne til, at han kan tackle de mange situationer, han kommer ud for i hverdagen. Grunden til, at han skiftede job dengang, var hans store interesse for sporten. Dengang sad han i HIs fodboldbestyrelse, men trak sig, da han blev halinspektør: - Man skal opfattes som neutral, siger han, der nu vil til at bruge mere tid til sine børn og ikke mindst brevduer, en hobby han har haft, lige fra han var ung.