EMNER

Halkær Sø blev et naturligt tilløbsstykke ved indvielsen

Nordjylland har nu officielt fået en ny sø, der kiler sig ind på top ti listen over de største i landsdelen. Og indvielsen af den 100 hektar store Halkær Sø trak omkring 400 mennesker til. De blev vidne til sang og dans fra middelaldergruppen Nordenfra og taler fra blandt andet amtsborgmester Orla Hav.

Amtborgmester Orla Hav afslørede en mindesten til ære for det nu hedengangne Halkær-Ejdrup Pumpelaug.

Amtborgmester Orla Hav afslørede en mindesten til ære for det nu hedengangne Halkær-Ejdrup Pumpelaug.

Indvielsen markerede også et farvel til det 100 år gamle Halkær-Ejdrup Pumpelaug, som afgivet jorden til projektet. Udover søen er der et vådområde på 50 hektar omkring søen, og den lokale Folkeforeningen Halkær Ådal har sammen med Buderupholm Statsskovdistrikt arbejdet ihærdigt med at få væltet den faldefærdige Halkærgård, hvor den nu har åbenbaret sig et gammelt voldsted og er lavet en lejrplads med shelters til friluftselskende lokale og turister.