Halle Berry og eks har indgået våbenhvile

Der er skrevet under på fredsaftalen. Men der stadig små kampe mellem Halle Berry og Gabriel Aubry.

Halle Berry og eks har indgået våbenhvile

For en stund så det ud som om, at Halle Berry og hendes ekskæreste Gabriel Aubry aldrig igen ville finde et fælles fodfæste i forhold til deres fireårige datter Nahla.

Efter Aubry og Berrys forlovede - den franske skuespiller Olivier Martinez - røg i totterne på hinanden for en uge siden, har den lille piges forældre holdt skarpt optegnet afstand til hinanden - godt hjulpet af polititilhold.

Men nu oplyser Berrys advokat, Blair Berk, i et håndskrevet brev til E! News, at der er indgået en fælles aftale.

- Parterne har nået en fredelig aftale. Og der vil ikke komme yderligere kommentarer til sagen, skriver advokaten ifølge femalefirst.co.uk til E! News.

Skuespillerinden har været i kamp med sin canadiske eks om forældremyndigheden over datteren, siden hun fik den idé at tage hende med til Frankrig og bo sammen med Martinez.

Aubry vandt den strid. Men da det så gik galt for en uge siden, var der atter krig.

Den nye "fredsaftale" betyder heller ikke, at der ikke længere er skår i glasset. Berry har sat sit hus i Hollywood Hills, hvor slåskampen brød ud, til salg.

Og Aubry bibeholder sit polititilhold mod Olivier Martinez, fordi han er overbevist om, at den franske skuespiller vil slå ham ihjel.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst