Halle Berry trækker i læder-catsuit igen

Den Oscar-vindende skuespillerinde Halle Berry er klar til endnu en omgang som mutant i X-Men.

Halle Berry trækker i læder-catsuit igen

Når den nyeste X-Men-film "Days of Future Past" har premiere til næste sommer, bliver det igen med skuespillerinden Halle Berry som sølvhåret mutant i læder-catsuit, der kan kontrollere vejret.

Det bekræfter hun ifølge MSN Entertainment.

- Jeg er med. Jeg tror, jeg er med, siger hun.

Halle Berry var med i "X-Men" fra 2000, "X2", der kom ud i 2003 og "X-Men: The Last Stand" fra 2006.

Nu glæder hun sig til igen at spille rollen som Storm.

- Jeg er meget glad. Jeg elsker Storm. Det er en af de bedste roller, jeg har spillet. Og folk er også vilde med hende som karakter, siger skuespillerinden.

På rollelisten er også X-Men-gengangere som den Oscar-vindende skuespillerinde Jennifer Lawrence, Hugh Jackman og Ellen Page, men der er også blevet plads til en ny skuespiller i castet.

Det drejer sig om den franske skuespiller Omar Sy, der er blevet verdensberømt for sin rolle som bistandsklienten Driss, der tager sig af en lam mangemillionær i den voldsomt populære film "De Urørlige".

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.