Brønderslev

Hallen på pengejagt

Brønderslev Hallen håber på borgernes økonomiske støtte, når indsamling til den nye hal skydes i gang

Byggeriet af den nye hal er i gang, men det er til udvikling af hallen, der skal skaffes penge. Arkivfoto: Kurt Bering

Byggeriet af den nye hal er i gang, men det er til udvikling af hallen, der skal skaffes penge. Arkivfoto: Kurt Bering

Nu skal der skaffes penge til Brønderslev Hallens udvidelse, og der trækkes på borgerne. - Hallerne og brugerne håber, at en bred vifte af borgere vil støtte ved at tegne borgerlån eller give fradragsberettigede gaver til det fortsatte arbejde med at fylde noget i det nye byggeri og samtidigt sikre os kapital, så vi kan optimere hallerne - gerne sen renovering af blandt andet forhallen, fortæller formand for Brønderslev Hallerne, læge Henrik Jensen, Ø. Brønderslev. - Omkring vores haller er der en del lokaler, der kan bruges til en masse aktiviteter, der kan supplere det, der sker i bowlinghallen og i de to sportshaller, der begge er up to date efter renoveringen af opvisningshallen. Et væld af valgmuligheder Henrik Jensen fortæller, at hallerne vil samle de faciliteter, der er i svømmehallen, kunne tilbyde kommunens borgere en masse aktivitetsmuligheder. Dét kan ske i foreningerne - eller uden for. - Det giver den enkelte borger en masse valgmuligheder, når der skal dyrkes motion, som er gavnligt for alle. Han fortæller, at Brønderslev Hallerne har valgt primært at tegne borgerlån og -gaver ved, at medlemmer af de enkelte foreninger/grupper, der benytter faciliteterne under hallerne, kommer rundt til nogle af byens borgere. Vil låne pengene i 10 år - Vi kan ikke nå alle. Men er man ikke kontaktet inden 1. april, kan man kontakte Brønderslev Hallen, og der vil så blive skabt kontakt, siger Henrik Jensen. Der er via internettet mulighed for at give en gave gennem DGI. Henrik Jensen fortæller, at tanken er at låne pengene af borgerne i 10 år. Modydelsen er klippekort til svømmehallen eller bowlinghallen i den tid, lånet løber. Den ny hal ved Brønderslev Hallen skal efter planen stå klar til august.