Teater

Halløj i operaen

Underholdning på højt plan med kongelige operasangere og Kaya Brüel tilsat frivillig og mindre frivillig komik

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Tid til at erindre livets op- og nedture over en bajer. Forrest David Danholt og Joachim Knop - bagerst Kaya Brüel og Maria Bastrup.

NIBE:- Godaaaften Huuurup, lød det overraskende for de fleste i Nibe Idræts- & Kulturcenters gamle hal A. Ups. Den eminente pianist Jacob Beck er en gennemført morsom herre, når han fortæller om operaens tekster ¿som heldigvis er på udenlandsk, så ingen forstår, at Pavarotti synger om renovation og sanitet¿ i berømte ¿Torna a Surriento¿, og taget løftede sig noget nær fra hallen, da Jacob Beck ufrivilligt kom for skade at hilse på ¿jer fra Hurup¿. - Vi er i Nibe, korrigerede den selvudnævnte smørtenor, David Danholt. - Det var Hurup i aftes. - Jamen, så god aften Hunibe, kvitterede pianisten og historiefortælleren, der sammenbandt koncerten med tre uforlignelige sangere fra det Kongelige Teaters opera og den ligeså virtuose inden for sit eget domæne, jazz/pop/rock, sangeren Kaya Brüel. Jacob Beck drillede arrangør Danske Bank ved gentagne gange at fremhæve ¿Himmerlands Bank¿ som led i utallige roser til scenografien i form af reklameskilte på Nibehallens vægge - nogle endda fra dengang før BG Bank blev helt opslugt af den danske. - Pensionsopsparinger, samtalekøkkener og den slags kunne sagtens have indgået i klassiske opera- og operettetekster dengang, hvis det havde været oppe i tiden. - Teksterne handler ofte om jordnære ting som om at få børn eller ej, og se nu ham fuglefængeren Papageno fra Mozarts ¿Tryllefløjten¿. Han virker evigglad, men mangler en dame. - Joachim Knop er baryton, og de får altid de fjollede roller. Truppen henlagde en operask forvikling om en ombejlet elskerinde - i skikkelse af Maria Bastrup - til Jernkroen i Nibe og skrev tidligere borgmester Jens Østergaard Madsen ind i stykket om manden, der søger det ene erotiske eventyr efter det andet. - Morsomt, virtuost og en fantastisk lyd taget i betragtning, at koncerten foregik i en idrætshal, kommenterede Jens Østergaard Madsen, der var en af de flere end 400 gæster svarende til fuldt hus. Overdådigt bespist af centerleder Heidi Nielsen, der har ansat to medhjælpere på fuld tid. Ganske ufrivilligt gik lyset igen igen, da Kaya Brüel øste af sit store potentiale som jazzsanger. - Nu er det da en rigtig jazzklub. Lad os kalde den Nibe Jazzklub, lød det prompte fra Kaya Brüel, der medvirkede i den nye kongelige operas første opsætning på eksperimentalscenen og imponerede i Nibe med argentinsk tango. Eminente Maria Bastrup leverede et af aftenens højdepunkter, da supersopranen tolkede den svenske folkevise ¿Jeg vet en dejlig rosa¿ a capella, og humoren fik atter fuld hammer, da David Danholt fortalte om sit møde med en attraktiv kvinde på et diskotek. - Nå, så du kan godt lide klassisk, spurgte han skønheden. - Nej, jeg er lesbisk. ¿Summertime¿ fra ¿Porgy and Bess¿ udsat for både opera og jazz, eksplosive uddrag af Carl Nielsens ¿Maskerade¿, ¿Dansevisen¿, ¿Mød mig på Cassiopeia¿... Indsatsen udløste stående ovationer til de fem aktører, der nu er draget videre på turné, og næppe glemmer Hurup, undskyld Nibe lige med det samme.