Klim

Halloween med tilpas uhygge

de 34 børn i Storkereden var selv med til at skabe den rette stemning af uhygge i lokalerne.

de 34 børn i Storkereden var selv med til at skabe den rette stemning af uhygge i lokalerne.

KLIM:I Storkereden i Klim er der holdt Halloween fest for 34 SFO børn, som selv var med til at pynte lokalerne, så de blev tilpas uhyggelige til at skabe den rette stemning. Mange af børnene var klædt ud på uhyggelig festlig vis, og der var både monstre, flagermus, hekse og mange andre flotte kostumer. Menuen stod på: Mugne tarme, heksegryde med babyfingre, bussemænd, ørevoks og draculaboller (makaroni, kødsovs m. cocktailpølser, ærter, majs og røde boller), og dertil kunne børnene drikke heksebryg. Til dessert kunne man få is med kryd (is med flødeboller pyntet med øjne). Som snack var der hekseurter (frugtstykker) og rottehjerner (popcorn). Aftenen bød også på et diskotek, som blev styret af tre drenge fra 6. klasse – Sebastian Kjeldsen, Kasper Bogø Kirk og Emil Ravn. De havde både lysshow og røgmaskine med samt en masse god musik. Der blev danset på livet løs med bl.a. stoledans og stopdans. Det blev en helt igennem uhyggelig hyggelig aften, og vi ser allerede frem til næste års Halloween fest, siger Storkeredens leder Elsebeth K. Christiansen.