Halmpresser brød i brand

Brandvæsnet blev i aftes kaldt til Dragstrup

Helle Mogensen
Brandfolk måtte i aftes tømme en halmpresser for halm, efter en brand i maskinen.Privatfoto
Morsø 1. september 2016 08:52

DRAGSTRUP: Brandvæsnet blev i aftes klokken 18.01 kaldt til brand i en bigballepresser på en mark ved Vangsvej.

Traktorføreren opdagede, at det begyndte at ryge fra halmpresseren og slog straks alarm.

- Det går stærkt, fordi det er så tørt. Men folkene på stedet handlede hurtigt. De spændte traktoren fra og holdt ilden i ave med tre-fire pulverslukkere, til vi kom frem, siger indsatsleder Mogens Hansen, Nordjyllands Beredskab i Morsø Kommune.

Halmpresseren blev tømt for to bigballer på hver 600 kilo, da branden var slukket.

Traktoren slap uskadt, mens bigballepresseren fik brændt hydraulikslanger over.

- Det er en ældre model, så den skal nok komme ud og køre igen. Hvis det havde været en ny halmpresser fyldt med elektronik, havde den formentlig taget skade af branden, siger Mogens Hansen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...