Hals besejrede Sæby

Fodbold 22. april 2003 08:00

I skærtorsdagskampen mellem Hals og Sæby var det gæsterne, der lagde et stort pres på hjemmeholdet i kampens første 25 minutter. Hals fik ikke ro til at få spillet bragt længere op ad banen end til midten, og Sæby havde derfor kampens første store chance efter 20 minutter. En hurtig fodparade af Michael Knudsen reddede dog situationen. Efter en halv time fik Hals tilkæmpet sig flere gode chancer, men set i lyset af boldbesiddelsen var det ikke fortjent, da Tommy Mikkelsen bragte Hals foran 1-0 efter opspil fra Bjørn "Silverfox" og Thomas "Ped". Hals gik til halvleg med føringen på 1-0. Med vinden i ryggen overtog Hals spillet i 2. halvleg, og det betød, at de skabte flere gode chancer, som godt kunne have fortjent en bedre skæbne. Med et kvarter igen lykkedes det dog for Jonas Munk, der fra baglinien i en smuk bue fandt pandebrasken på Tommy Mikkelsen. Han kvitterede perfekt for afleveringen med scoringen til 2-0. Minuttet efter reducerede Sæby efter samme opskrift. Med ti minutter tilbage driblede Thomas "Ped" ind i feltet, hvor han blev stoppet på ulovlig vis. Tommy Mikkelsen eksekverede på det efterfølgende straffespark til 3-1. I kampens døende minutter fik Sæby tilkendt et straffespark, hvorpå de scorede til kampens resultat 3-2. Hals vinder fortjent deres anden kamp i serie 2, og ligger dermed nummer 4 efter tre kampe. Hou igen på sejrskurs Der skulle kun en enkelt kamp til med nederlag i serie 4, før Hou genfandt tidligere styrke. Holdet vandt torsdag hjemmekampen over Aalborg Freja med 5 -1. Hou ligger nu nummer 3, med et enkelt point op til Dronninglund og Ulsted. Skærtorsdagens øvrige resultater i serie 4: Dronninglund - Gandrup 5-1 Holtet - Nørresundby 0-4 Vodskov - Ulsted 1-1

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...