Golf

Halv golfsæson for en plovmand

Mariagerfjord Golfklub deltager som den eneste i området i DGU’s efterårskampagne

Mariagerfjord Golfklub tilbyder gratis instruktion og en runde på par 3 banen. Privatfoto
Mariagerfjord Golfklub tilbyder gratis instruktion og en runde på par 3 banen. Privatfoto

MARIAGERFJORD: Spil golf resten af året – det koster kun 500 kr.

Sådan lyder overskriften til Dansk Golf Unions kampagne, der sigter på i løbet af efteråret at friste flere til at svinge golfkøllerne.

23. og 24. august kl. 14-16 holder flere end 80 golfklubber landet over åbent hus for alle interesserede med tilbuddet om at spille en halv sæson golf for en plovmand.

I det østlige Himmerland er Mariagerfjord Golfklub alene om at være med i samarbejdet med Dansk Golf Union.

Det væsentligste element i kampagnen er budskabet om, at golf ikke er så pebret en affære, som mange synes at tro.

- Mange tror, at golf er en dyr sport for ældre mænd i ternet tøj og med årelange ventelister. Disse fordomme afholder desværre mange danskere fra at prøve golf og derved danne sig deres eget og mere sandfærdige billede af golfsporten. Mariagerfjord Golfklub er derfor glade for, at klubben i samarbejde med mange andre danske golfklubber kan tilbyde golf resten af året for kun 500 kr., siger formand Bjarne Pedersen.

Begge de nævnte dage er der mulighed for en praktisk instruktion, og klubben arrangerer en turnering på Par 3 banen.

Man kan læse mere om ”spil golf resten af året” på www.detkosterkun500.dk. For yderligere information kan klubben kontaktes på telefon 7219 0049. Ellers kan man bare møde op 23. eller 24. august kl. 14.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden