Halvandet års repertoire

Film 13. december 2002 07:00

1. januar starter Himmerlands Egnsteater, og allerede 9. januar starter forestillingerne. Der er planlagt forestillinger halvandet år frem i tiden: "Fra Gænge til Gynge" spiller 9. januar til 25. januar og er en cabaret med Susanne Sangill og Arne Vagn Petersen. "Jeg vil have en blå Banan" er de to teaterlederes tilbud til områdets børn. Det er en forestilling, de har spillet sammen på Jako-Bole Teatret tidligere, og den opføres 10. til 28. februar og igen 12. til 24. april. "En mand er en Mand" spiller 7. marts til 22. marts. Det er en monolog af Steen Kaalø, som opføres af Finn Hviid Bredahl. - Jeg lavede den også for 17 år siden. Da var jeg alt, alt for ung. Men nu har jeg alderen, siger han. "Jesus min Søn" spiller 11. april og er et gæstespil med Ebbe Trenskow. "Min jyske Vindeltrappe" spiller 4. og 5. april og er et gæstespil med Asta Esper Andersen. Herefter er der pause til efteråret. "StandarD" er en familieforestilling, der spiller 19. september til 25 oktober. Foruden de to teaterchefer medvirker endnu en skuespiller. I foråret 2004 spilles "Godnat Mor". På scenen Susanne Sangill og hendes mor: Bodil Sangill. Instruktør: Mogens Pedersen, der er far og ægtemand til de to kvinder. - Jeg har intet imod nepotisme, så længe det bare bliver i familien, siger Susanne Sangill, der glæder sig utroligt meget til at spille sammen med sin mor i denne særdeles dramatiske fortælling. Himmerlands Egnsteater tilbyder desuden diverse gæstespil, og kniber det med pladsen, er det muligt at rykke ind på Hobro Teater, der til daglig er biograf.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...