Halvdansk filmstjerne sendt i afvænning

Skuespilleren med de danske aner Michael Madsen kan se frem til en måneds afvænning efter spirituskørsel.

Halvdansk filmstjerne sendt i afvænning

Han er kendt for at spille de rå typer, der sjældent vælger et glas vand frem for et glas hård alkohol.

Noget tyder på, at det ikke er langt fra virkelighedens Michael Madsen. Den halvdanske skuespiller, hvis far var den danske brandmand Carl Madsen, er i hvert fald endnu engang kommet i problemer på grund af sit alkoholmisbrug.

I september 2012 blev han tilbageholdt på grund af voldsom spirituskørsel. En del af straffen var faste møder med Anonyme Alkoholikere - møder, som det ikke lykkedes ham at overholde.

Det er grunden til, at den 55-årige skuespiller tirsdag blev tilkendt minimum 30 dages afvænning af statsretten i Los Angeles, skriver Daily Mail Online.

Madsens advokat, Perry Wander, oplyser i en pressemeddelelse, at den anklagede skuespiller fastholder sin uskyld.

- Han (Michael Madsen, red.) vil gerne forsikre sine fans om, at han ikke fejlede i ædruelighedstesten og samtidig mener, at pustetesten er fejlbehæftet, skriver Wander.

Afvænningen er af den type, hvor man bor på centret, og hans kone, DeAnna Madsen, er derfor i gang med at finde det bedste center i deres lokalområde. Madsen må ikke forlade afvænningscentret uden domstolens accept.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.