Halvdelen af siloen er udlejet

Hjørring 1. marts 2003 07:00

HJØRRING: Nu er halvdelen af den ombyggede silo, kaldet Vækstcenter NORD, udlejet. 12 virksomheder har fået bopæl i den runde betonbygning, som også rummer Hjørring Erhvervskontor og Nordjysk Kompetenceudvikling, men der er plads til flere. - Det er svært at sige, hvor mange lejemål, der kan være tale om, for bygningen er meget fleksibel i sin indretning. Der kan være tale om en enkelt virksomhed, som ønsker at leje resten eller 15 mindre virksomheder, siger erhvervsdirektør Bo Geertsen. Erhvervskontoret har besluttet, at der som udgangspunkt altid skal være et antal ledige kvadratmeter, som svarer til 10 pct af det samlede areal. Årsagen er, at man på den måde altid vil kunne rokere rundt med en eller flere virksomheder, hvis der pludselig bliver behov for dette. - Den seneste virksomhed, der har lejet sig ind, er Smedejern.dk. Her sidder en enkelt mand på 15 kvm. og arbejder med internetsalg af produkter i smedejern, der produceres andre steder - både i Danmark og i udlandet, fortæller erhvervsdirektøren.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...