Halvdelen af USA's unge: Vi bliver rigere end mor og far

En del af de unge amerikanere tror på det. De siger, at de får flere penge end deres forældre.

Mange af de unge amerikanere regner med, at de kommer til at tjene flere penge end deres forældre. Om der så bliver nok til at give den gas med en lystyacht i Monaco som på billedet, er en anden sag. Foto: Eric Gaillard/Reuters

Mange af de unge amerikanere regner med, at de kommer til at tjene flere penge end deres forældre. Om der så bliver nok til at give den gas med en lystyacht i Monaco som på billedet, er en anden sag. Foto: Eric Gaillard/Reuters

Omkring halvdelen af USA's unge mener, at de økonomisk vil få flere penge end de midler, der har været til rådighed i deres barndomshjem.

Det viser en ny meningsmåling, der er lavet af nyhedsbureauet AP i samarbejde med Norc Center for Public Affairs and Research og MTV.

AP skriver, at målingen viser, at drømmene om at klare sig godt stadig lever, men at drømmene måske er noget beherskede.

Målingen siger, at halvdelen af amerikanerne mellem 15 og 26 år venter, at deres økonomi bliver bedre end deres forældre, når det gælder husstandsindkomster.

29 procent siger, at de vil klare sig på samme niveau som forældrene, mens omkring 20 procent siger, at de får det ringere end forældrene.

De unges forældre er en spids mere optimistiske. 60 procent siger, at deres børn vil klare sig bedre end dem.

Det er et synspunkt, der er gældende på tværs af indtægtsgrupperne. Kun 12 procent venter, at børnene klarer sig værre.

Det er ikke længere en given ting, at børnene klarer sig bedre end "de gamle".

Omkring halvdelen af de amerikanere, der blev født i 1984, tjente som 30-årige mere end deres forældre.

Men for de personer, der blev født i 1940, var det 92 procent, der tjente mere end forældrene som 30-årige.

Det viser en undersøgelse, som blev lavet i 2016 af blandt andre økonomen Rai Chetty.

Når det gælder USA's økonomi, er de unge i meningsmålingen splittede. Omkring 29 procent siger, at det næste år vil blive bedre for USA rent økonomisk.

30 procent siger, at det bliver værre, mens 41 procent siger, at økonomien bliver uforandret.

Fejlmargenen i meningsmålingen for de unge er 6,6 procentpoint, mens den er 7,5 procentpoint for forældrene.

/ritzau/AP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst