Arbejdspladser

Halvdelen har fået job

Det lysner for mange af de afskedigede slagteriarbejdere i Hurup

Det begynder at lysne for omkring halvdelen af de fyrede slagteriarbejdere i Hurup. Danish Crowns effektiviseringsplan betød dødsstødet til koncernens udbeningsafdeling i Hurup, og konsekvensen blev afskedigelsen af 150 slagteriarbejdere. Tillidsmand for slagteriarbejderne i Hurup Dan Sørensen fortæller, at 50 af de fyrede kolleger har fået nyt arbejde i Danish Crown. 10 er blevet ansat på udbeningsafdelingen i Nykøbing, og 40 af de fyrede har fået nyt arbejde på Danish Crowns slagteri i Holstebro. Desuden mener Dan Sørensen, at yderligere 15-20 slagteriarbejdere har fået andet arbejde. - Disse kolleger skilter ikke så meget med, at de har fået andet arbejde, og på nuværende tidspunkt vil jeg tro, at omkring halvdelen af de afskedigede har fået nyt arbejde, siger Dan Sørensen. Læs mere i Thisted Dagblads tirsdagsudgave