EMNER

Halve sandheder daglig kost

Nu er det officielt forbudt at skrive Merry Christmas. Det kan støde nogen, især dem, der har søgt her til landet, fordi de meget naturligt søger derhen, hvor der er opstillet honningkrukker. Dem har vi mange af her til lands.

Skatteyderne betaler, og politikerne lader stå til. Det går selvfølgelig ud over danskerne, hvor især danske folkepensionister betaler gildet. Danske pensionister og det danske grå guld er ikke i særlig høj kurs. Vi har svært ved at forstå, at der som tak for en politisk tilladt invasion af fremmede, der søger til honningkrukkerne, er årsag til, at vi har borgerliglignende krigstilstande i landet. Konfrontationen imellem ”dem” og ”os” vil eskalere i fremtiden, fordi politikerne ikke er i stand til at beskytte Danmark. Der bliver fokuseret på globaliseringen, hvor Danmark bliver en ubetydelig provins i EU. Selvom befolkningen er imod en EU-forfatning, arbejder politikerne hen imod en sådan. Selv DF, der mere arbejder hen imod en regeringsdeltagelse, svigter vælgerne groft. ”Nu er vi medlem af EU, så kan vi ligeså godt tage det hele med”. Vi skal selvfølgelig være åbne over for et internationalt samarbejde som altid, men derfor behøver vi ikke opgive Danmark som nationalstat. Desværre har vi ikke frihed i æteren, så vi bliver dagligt manipuleret med af diverse tv-stationer, der sammen med andre offentlige institutioner tømmer skatteydernes lommer til stor glæde for dem selv. Glæden over at kunne vælte en minister er stor hos DR, og halve sandheder er daglig kost fra vore public service stationer. Det kan man vel godt sige. God jul og et godt nytår.