Halvkedelig helvedesfilm

John Constantine ser ting. Ikke blot kaffekrus, lygtepæle og nummerplader som alle andre. Han ser overnaturlige ting. Dæmoner og engle og den slags. Og det er ikke altid rart, når man bor i denne verden, hvor Gud og Satan kæmper en evig magtkamp om menneskehedens sjæle ved hjælp af udsendte håndlangere. Evnerne har Constantine haft lige siden han var dreng, og dengang var de især svære at tøjle. Som teenager prøvede han at begå selvmord, men det mislykkedes. Nu er han på bedste katolske vis dømt til et efterliv i helvedes flammer. Det vil Constantine selvfølgelig helst undgå, og derfor bruger han sine evner til at sende Lucifers udsendte på denne jord tilbage, hvor de retteligt hører til. På den måde håber John Constantine at gøre sig fortjent til et adgangstegn til himlen, når den tid kommer. I filmen skal Constantine på sit livs opgave, og den kommer egentlig belejligt nok, for han har allerede det ene ben i skærsilden på grund af et heftigt cigaretforbrug med dertil hørende fremskreden lungecancer. Sammen med politikvinden Angela Dodson skal han efterforske hendes tvillingesøsters død og i samme ombæring redde jorden fra Satans søn ved hjælp af vievand, tungetale og skydende kors. Lyder det mystisk? Det er det så sandelig også. Og ikke nok med det. Historien er tynd - især i filmens første halvdel, hvor der går urimeligt lang tid med at sætte scenen til den store finale. Man skulle tro, at en film, der ikke er bundet af noget krav om realisme, kunne skrues mere slagkraftigt sammen end tilfældet er her. "Constantine" er en filmatisering af tegneserien "Hellblazer". Tegneseriens titel lå for tæt på den nyligt udgivne "Hellraiser" til at man turde bruge det i filmen. Den har Matrix-helten Keanu Reeves i hovedrollen og så er der jo garanti for heftige actionscener. De er der også i "Constantine", men det er alt for sporadisk indtil de sidste meter på filmspolen. I finalen får actionknappen til gengæld alt, hvad den kan trække, og det er et lille plus i det samlede regnskab. Der er også blændende animationer i filmen, som genskaber tegneseriens fantasiverden på troværdig vis. Men alverdens computergejl kan altså ikke bære knap to timers spillefilm igennem alene. Til sidst en lille fodnote. Den svenske skuespiller Peter Stormare laver et rigtigt glansnummer, som Lucifer i filmens slutning. Han er ond som Satan selv med et listigt glimt i øjet. Han spiller - undskyld udtrykket - som bare fanden. Det er kun en skam, at vi skal trækkes igennem alverdens djævelskab for at nå dertil. "Constantine" USA 2005. Instruktør: Francis Lawrence. To timer, 1 min. Till. o. 15 år. Danmarkspremiere